Attraktioner på Ærø

mizori

Ærø er et at de steder i Danmark der har flest solskinstimer! Med sit milde klima, de bølgende bakker, de bløde kystliner mod Det Sydfynske Øhav og den vildere kystlinie mod Østersøen, tilbyder Ærø uendelige muligheder for naturoplevelser og udendørsaktiviteter. Ærø har et vidt udbygget netværk af skønne vandre- og cykelruter og utallige attraktioner overalt på øen. Populære aktiviteter inkluderer gårdbesøg, Ærø Golfklub på øens nordøstlige top, Søbygård Slot, Rise Bryggeri og de mange gallerier og kunsthåndværkssteder. Et ”must-see” er Voderup Klint som med sine 33 meter tilbyder en storslået udsigt over klintens terrasser og Østesøen. De tematiske naturvandringer organiseret af Ærøs Natur- og Energiskole og andre udbydere giver mulighed for nærmere indblik i øens varierede geografi og unikke flora og fauna.

Maritime aktiviteter inkluderer havkajak, lystfiskeri, vind- og drage surfing og sejlture med det gamle sejlskib Mjølner fra 1922 med afgang fra Ærøskøbing og Marstal. Og for dem med mod på at finde ud af hvorfor fuglene synger højere på Ærø giver Starling Airs rundflyvninger mulighed for at opleve Ærø og Det Sydfynske Øhav fra et fugleperspektiv.

Kys Frøen Oplevelsescenteret på Søbygård tilbyder interaktive naturoplevelser for børn så vel som voksne. Andre aktiviteter for børn inkluderer ridning, Bolcheværkstedet, Sæberiet, Honninghuset, minigolf i Søby og Ærøskøbing og naturlegepladsen i Ærøskøbing kun et par minutters vej fra Blæsenborg.