Huset er beliggende i Søndergade i Ærøskøbings gamle by, med et dejligt kik ned af Østergade på bysiden og en fantastisk udsigt over øhavet fra havesiden. I har 5 minutters gang til torvet og 10 minutters gang til havnen med indkøbsmuligheder og restauranter. Turen til stranden tager yderligere 20-30 minutter. I kan også hoppe i vandet lige bag huset – vandet er lavt og ideelt for børn (naboen har normal ikke noget imod at at I bruger hans lille bådebro). Se den præcise beliggenhed her (link to Goggle Map).

Huset er opført i 1874 og renoveret i 2001. Huset omtales som et “miniature-palæ” i Nationalmuseets bygningsregistrant og omtales som “”et eksempel på hvordan et beskedent hus med få virklinger kan blive noget særligt i gadebilledet”. Det kaldes populært Blæsenborg på grund af dets særlige karakter og beliggenheden få meter fra øhavet.
Ejeren Jens Rydder har nære familieforbindelser i Æøskøbing og har besøgt byen siden sin barndom. Jens arbejder med udviklingsbistand og har arbejdet det meste af sin tid i udlandet. Han har boet i adskillige år i Nepal og Vietnam og er nu bosidende i Kenya. Han købte Blæsenborg i 2003 med det formål at benytte huset som sin fremtidige bolig i Danmak.
Beskrivelse
Huset er i to etager og har to soveværelser med plads til fire personer. Der er plads til yderligere to personer, hvis I er med på at bruge de to sovesofaer i stuen.
Stueetagen er i åbent plan og inkluderer entre fra gaden, opholds/TV stue, ”arbejdsværelse” med brændeovn og spisestue med 200 graders panoramaudsigt over øhavet og adgang til lille balkon. Fra opholdsstuen er der adgang til nyrenoveret badeværelse med bruser og trappe til første sal. Fra spisestuen er der adgang til det veludstyrede køkken og trappe til haven.
På første sal finder I det blå soveværelse med dobbeltseng og adgang til tagterassen og det røde soveværelse med to enkeltsenge. Der er adgang til et lille toilet fra trappeafsatsen. Haven består af to terrasser med adgang til gaden fra den øverste terrasse og til Molestien og øhavet fra den nedre terrasse. Fra den nedre terrasse er der adgang til et lille værksted med vaskemaskine og tørretumbler.
Huset er på ca. 110m2 og er fuldt udstyret med ny opvaskemaskine, køkkenudstyr, vaskemaskine/tørretumbler, køl/frys, kabel TV/DVD, internet/wifi, havegrill, m.v. Opvarmning med fjernvarme og brændeovn. The house sleeps four in two bed rooms. Two additional guests could join on the two sofa-beds in the living room.